WOMEN HOLD UP HALF THE SKY: ja, det gør de!!

9. marts, 2010 af bondeskoven

book-half-the-sky

FROM OPPRESSION TO OPPORTUNITY

a call for attention…
so please..take your time to get to know
what some courageous and determined
people did…they are women who have had
to bare the unbearable.
we could cry with them..
and we must.
but we can also laugh and smile with them..:
for they have dared..to do something..though
it seemed they had no chance to…they did find it.
and some how their deed was recognized and some body
wanted to tell…and so they did..in a book…that was published
just a little while ago..and very soon shall be followed by a
documentary..by the same title..HALF THE SKY.
Its such a beautiful gesture..and it deserves..to be taken into
our hearts..and there..make it impossible not to do our bit.
there are so many listed ideas..about how to do just that.
life is not long enough to reach out for them..but we can chose
some..and swift from thinking talking to doing.
as they did..with so much care.
I do honor every human being who wants to help..and does it.
we need it..to be there for one another..and it might be
it sounds as a fairies tale..but maybe just maybe time will show..
it was not.
and here I leave the word to

.

AUTHOR AND JOURNALIST..NICHOLAS KRISTOF AND HIS WIFE..SHERYL WUDUNN
AND .PRODUCER MIKAELA BEARDSLEY.

AND ALL THOSE WOMEN..WHO DID DARE TO
MAKE IT FROM OPPRESSION TO OPPORTUNITY…

:  “The best way to fight poverty and extremism is to educate and empower women and girls.Half the Sky lays out an agenda for the world’s women and three major abuses: sex trafficking and forced prostitution; gender-based violence including honor killings and mass rape; maternal mortality, which needlessly claims one woman a minute. We know there are many worthy causes competing for attention in the world. We focus on this one because this kind of oppression feels transcendent – and so does the opportunity. Outsiders can truly make a difference.

So let us be clear up front: We hope to recruit you to join an incipient movement to emancipate women and fight global poverty by unlocking women’s power as economic catalysts. It is a process that transforms bubbly teenage girls from brothel slaves into successful businesswomen. You can help accelerate change if you’ll just open your heart and join in.”

YouTube-forhåndsvisningsbillede YouTube-forhåndsvisningsbillede YouTube-forhåndsvisningsbillede

til tålsomheden

2. marts, 2010 af bondeskoven

Billede 451

 

en blog? en blog med et hej til verden? Det
stod der da jeg kikkede ind første gang.
verden..det er vældigt stort. jeg tror
at jeg vil nøjes med at sige davs..
til de få..eller den ene..hvis nogen,
som gider..læse vidre..

engang var det på papyrus..

for det var det jo…og før det på små
stykker af bark..ridset ind
med en tusindeår-
gammel besked..et hej verden..fra dem
som var før os..så længe længe før os..

dem, som valgte at tænke frem..se frem.
.håbe frem..
til os…
fra den tid, som var deres..
den tid de var midt i.
de ville fortælle os om, hvordan det var
at være dem.
og deres hej fremtid..er nået frem.
vi har …hist og pist..og ikke vupti
men meget langsomt og omhyggeligt
hentet deres breve til os..frem..
og når vores tids teknik…gør det muligt
at næsten være med..
i altfald se..et ansigt vokse frem..af noget
som først intet havde.
formes igen..næsten som om skaberen.
.
den store mester ved smeltediglen
næsten ja.
.
for den kopi af det, som var, er kun en kopi.
det virkelige er det, Gud har blæst sin ånde ind i.
i,og det kan ikke gentages.
det var da..
men de sm¨å bidder af bark, som blev efterladt..
blir så smukke..selv når de næsten er opløst
..af mosemudder og vand..
fordi de fortæller om liv. og om en tillid,
som blir rakt os.
et hej

men jeg som ikke er med ude ved moserne
..ikke har stået bøjet
over det, som kom til syne..aldrig har haft
en stump bark med en hilsen
i min hånd..

kan søge et andet sted..jeg kan gå til træet
..stå ved dets stamme
og elske det for dets tålsomhed..
og stilhedens mange stemmer.
.toner og farver..kan nå mig.
jeg kan som nu da de’t endnu er vinter.
.sige det tak for at ha turdet..
ta hele vejen igen…og
la de første gule blade som faldt.
.være den første
hilsen fra et nyt forår..
og jeg kan bøje mig ned..ikke over en krukke
..af messing..eller et
guldhorn…som var borte i mange år..og nu
er fundet..
men over et strå, som har lagt sig ned.
.og en morgen længe før solen
har fået varme..vil rejse sig op igen
og turde livet.
og så kan jeg takke det..for dets mod.
og
sende stilheden den eftertanke..
tænk hvis de ikke turde..dem som var før os
..tro på en fremtid..
og sende hilsner til den..og tænk hvis strået
og træet..kikkede
op til skaberen og på deres sprog sa..nej ikke
nu..vent li..måske i morgen..
eller næste år…
eller….

som purung sad jeg i en årrække i et stort
stenhus i en hvid særk
med husets stempel på min rumpe.
jeg sad på en stol for at kikke ud.
uden for stod et træ.
mellem tremmerne for ruden..ku jeg se det.
og det var som en ven.
der blev.

mange år senere blev det til mange digte
..mange nye rim
for at sige tak.
jeg vidste og jeg ved det osse nu, det er Gud
som sidder ved
smeltediglen..som har skabt træerne.med
den tålsomhed.
men jeg kan ikke gå hen..og omfavne Gud.
der er for langt op. måske osse for langt ud.
men jeg kan gå hen til et træ..og omfavne det..
og gå derfra og sige det tak…på vejen op
.og ind…

og jeg kan i altfald ikke sende mine tanker ud af denne stue
i vendsyssel..for første gang..
uden at sende den tak med.
for hele rejsen rundt …
en dag er det min tur til det med skyllerummet
og de
blå fødder..min tur til at blive lagt i isskab med navneseddel..
og vente på at der er plads til at blive
puttet ned..
efter at urneilden har lavet vældigt meget
om på
det der var engang..
men før det sker..er jeg fuld af tak og glæde..
hvor svært end livet kan forekomme..
fordi…jeg fik lov at opdage..vennen uden for

det store stenhus..træet som strakte sig
li før forår..
så langt op og ind i himlen..at det ku næsten..
hilse på havemanden bag lågen..
og ta ned igen med nyt mod fra det kik..
træet som stod sort..så tindrende sort og
smukt.
og sådan kom til foråret..og fik grønne blade..

hvis jeg skulle sende dem, som kommer efter os en
hilsen..som har mit hjerte helt..
ville det være..
pas på hinanden..og lær af de træer som står sorte
nok..til at turde..hele vejen..
for det gælder ikke kun for en stund.
det gælder altid.
hej verden…